© www.gravsted.dk 2003, 2024
| George Enescu 'Georges Enesco' | Rumænsk komponist, violinist, pianist og dirigent Født søndag den 7. august 1881 i Liveni, Rumænien Død onsdag den 4. maj 1955 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: George Enescus musikalske evner viste sig tidligt og blev som 9-årig optaget på konservatoriet i Wien, senere på konservatoriet i Paris, forlod dette med højeste udmærkelse som violinist. Studerede også hos Massenet og Fauré, Enescu indledte herefter en international karriere og blev berømt for sin aristokratiske stil, sikre artistiske smag og meget personlige fortolkninger af Mozarts violinværker. Stod i sit hjemland i spidsen for udviklingen af et nationalt musikliv og virkede som både dirigent, lærer og organisator. Boede indtil 2. verdenskrig skiftevis i Rumænien og Frankrig, men flyttede til USA og blev musiklærer i New York samt på Illinois Universitet. Blandt Enescus elever var Yehudi Menuhin og Dinu Lipatti. Komponerede også selv i en senromantisk stil, hvor den prægtige rumænske folkemusik giver tonesproget en dyb originalitet, en betagende poesi og en til tider meget dristig harmonisering. Vandt som 16-årig et internationalt navn med Poéme Roumain for orkester, men det centrale værk er operaen Ødipus, hvis ophøjede olympiske klarhed forløser det klassiske drama på værdig vis. Af Enescus andre værker kan nævnes 3 symfonier, Ouverture Concertante, en del kammermusik, 2 livfulde rumænske rapsodier og det sidste værk: Symphonie de chambre for 12 solister. |
|