© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Georges Rodenbach | Belgisk digter og forfatter Født mandag den 16. juli 1855 i Tournai, Belgien Død søndag den 25. december 1898 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Var søn af en tysk læge og havde en fransk mor, gik på St. Barbara College i Gent, studerede siden jura i Paris og fik her en del litterære franske venner. Georges Rodenbach arbejdede efter sin eksamen som sagfører og journalist i Bruxelles, udgav som 22årig digtsamlingen Le Foyer et les Champs, blev 1886 med La Jeunesse blanche berømt både i Belgien og Frankrig. Helligede sig mere og mere litteraturen og slog sig 1888 ned i Paris, blev fuldtids forfatter, fik ofte sine værker trykt i Le Figaro og virkede som korrespondent for Journal de Bruxelles. Rodenbach fik en omfattende produktion af digte, romaner, noveller og sceniske værk, en del var parisisk inspireret, men en stor del var resultatet af en lidenskabelig forkærlighed for ungdommens flamske byer. Brügge-den-Døde fra 1892, der må betegnes som et mesterværk i symbolik, er blevet genoptrykt adskillige gange. Den er illustreret med talrige fotografier af byens kirker, huse og kanaler og fik stor betydning for byens turisme. Rodenbach var draget af det okkulte og dødens mysterium, holdt foredrag om den tyske filosof Arthur Schopenhauer og lod sig ofte inspirere af denne. |
|