© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Georg Frederik Otto lensbaron Zytphen-Adeler | Dansk politiker, kammerherre og kaptajn Født torsdag den 10. maj 1810 i København Død torsdag den 18. april 1878 i København |
Mini-biografi: Var af slægten Zytphen, der stammer fra Holland og blev i 1836 gift med Berthe Henriette Frederikke Løvenskiold. Parret slog sig ned på Dragsholm Slot i Odsherred. G.F.O. Zytphen fik adelspatent i 1838 og titel af baron, blev i 1843 optaget i friherrestanden. Begyndte i 1848, som den første i Danmark at dyrke roer på sine marker, var ligeledes først til at indføre dampkraft i driften i 1856. Stod i 1852 bag tørlægningen af Svinninge Vejle - en fjordarm, der førte ind til Lammefjorden, som blev drænet i 1873 - også med Zytphen som en af initiativtagerne. Blev medlem af folketinget for partiet Venstre i 1865 og var året efter med til revisionen af grundloven. Blev formand for Oktoberforeningen på grund af sit arbejde for samarbejde mellem godsejere og gårdmænd. Taknemmelige borgere startede en indsamling for at rejse en statue af baronen, da der ikke kom penge nok ind til formålet, købte man en ældre statue af Enrico Dalgas og erstattede hovedet med et af baronen. Den pudsige statue står på torvet i Fårevejle Stationsby. |
|