| Mini-biografi: Gik på Kunstakademiet 1922-23 og foretog studierejser til England, Frankrig, Italien, Tyskland, Sverige og Schweiz. Det kunstneriske udtryk former sig i Gluds malerier og akvareller, som et møde mellem naturalistiske og abstrakte billedelementer i en følsom kolorit. Figurkompositioner og opstillinger fra 1920'erne, som Musik (1919) er mørkstemte og virker improviseret og drømmende i udtryksformen. Senere ses en lysere kolorit med blide farveklange, hvor grøn i mange schatteringer dominerer farveindtrykket. Billederne nærmer sig en form for koloristisk abstraktion, hvor det uvirkelige søges fastholdt ved hjælp af lyset, f.eks. i Havebillede (1943). Værker fra denne periode var under indflydelse af hans studier af Rudolf Steiners antroposofi, hvor farverne tillægges bestemte åndelige værdier og kun rene spektralfarver må anvendes i billederne. Dette aspekt kendetegner Gluds billeder, ligesom nogle billeder med diffust malede menneskefigurer, i trancelignende tilstand som Fantasi. Morgen (1944) synes påvirket af antroposofiens forsøg på indsigt i den oversanselige verden, gennem åndelige øvelser. Et stærkt følelsespres og et filosofisk engagement ligger bag hans bedste billeder, der gennem en personlig malemåde løftes ud af almindeligheden. Af Gluds malerier kan nævnes Portræt af ung mand (1921), Kristus helbreder en blind (1941), Fra Luxembourghaven (1941), Skibet (1951), Farvetemaer (1961) og På balkonen (1972). |
Vestre Kirkegård, København 2004