Mini-biografi: Var søn af en telegrafbestyrer, blev 1902 student fra Aalborg Katedralskole, gik på handelsskole og tog eksamen i 1904. Blev i 1905 cand.phil. og fik straks efter ansættelse i Banken for Fredericia og Omegn, der siden blev overtaget af Danske Bank. Georg Marckman Hansen kom allerede året efter til Amagerbanken, var først ansat som bogholder og blev i 1917 udnævnt til kontorchef. Blev i banken resten af sit arbejdsliv og sad fra 1920 i direktørstolen. Blev betroet en hel del tillidsposter i den finansielle sektor, var formand for De Københavnske Bankers Forening, for Aktieselskabet Syven, medlem af bestyrelsen for aktieselskabet Amagerbro, Administrationsselskabet af 31. December 1954, Andelsboligselskabet Møllegården, aktieselskabet De forenede Olietøjsfabrikker, aktieselskabet Amak, for Else Hartvigsons Legat, Hvilehjemmet Caritas og for Amagermuseet, var tillige kasserer for foreningen Amagermuseets Venner. Marckman Hansen blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |