© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Georg August Schweinfurth | Tysk botaniker, etnolog og Afrikaforsker Født torsdag den 29. december 1836 i Riga, Letland Død lørdag den 19. september 1925 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Født i Letland, men opdraget i Tyskland studerede Georg Schweinfurth i 1856-62 botanik og palæontologi ved universiteterne i Heidelberg, München og Berlin. Da Schweinfurth fik til opgave at ordne von Barnims og Hartmanns samlinger fra Sudan, rettedes opmærksomheden mod Afrika. Foretog 1864-66 længere rejser til Ægypten samt Nubien og i 1868 til egnene ved den hvide Nils sydvestlige bifloder. Opdagede her i Niam-Niam og Mangbettu, de hidtil ukendte pygmæer samt floden Uelle, der flyder til Congofloden, desværre gik det meste af optegnelser og samlinger dog tabt ved en brand i Schweinfurths lejr 1870. Vendte i sommeren 1871 tilbage til Khartoum. Nedfældede det store udbytte af denne ekspedition i bogen Im Herzen von Afrika, der udkom på engelsk i 1873 og året efter i Tyskland. Den forøgede i betydelig grad kendskabet til Centralafrikas folk, flora og fauna. I 1873 var Schweinfurth på rejse i den libyske ørken og 1876 i den arabiske ørken. Grundlagde, på opfordring af khadien, i 1875 Det ægyptiske geografiske Selskab og var dets formand i nogle år. Blev udnævnt til generaldirektør for flere museer i Kairo og foretog flere rejser til Nilens egne, før Schweinfurth i 1888 bosatte sig i Berlin. |
|