© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Georg Seeberg Geil | Dansk forfatter, teolog og biskop Født fredag den 10. oktober 1930 på Frederiksberg Død mandag den 19. februar 1996 i Viborg |
Mini-biografi: Var søn af en lærer, blev student fra Metropolitanskolen i 1949 og cand.theol. fra Københavns Universitet i 1956. Hjælpepræst ved Christianskirken i Fredericia 1956-60. Var sognepræst i Løsning og Korning sogne 1960-66, ved Gammel Haderslev Kirke 1966-73 og ved Sct. Pauls Kirke i Aarhus 1973-76. Fra 1976-85 domprovst i Aalborg og derefter til sin død biskop i Viborg. Georg Seeberg Geil tilhørte Folkekirkens konservative fløj og var ved sit valg til biskop opstillet af Indre Mission samt Kirkeligt Centrum. Da spørgsmålet om kirkelig velsignelse eller vielse af homoseksuelle par kom op i 1995, meldte Geil klart ud, at han ikke kunne medvirke til indførelsen af sådanne ritualer. I tidens løb indehaver af mange tillidshverv. Var en glimrende skribent, fra hvis hånd, der i årenes løb kom et stort antal bøger samt artikler om kirkelige og kristelige emner. Flere af Geils bøger kom i adskillige oplag og blev oversat til de øvrige nordiske sprog. Erindringsbogen fra 1984 med titlen Grønt var min Farmors Græs fortæller blandt andet om en mand med en ikke ringe sans for humor. Geil var kommandør af Dannebrogsordenen. Var gift med forfatter Reidun Günther Geil. |
|