© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Georg Vedel-Smith | Dansk jurist, lektor og amtskontorchef Født tirsdag den 4. april 1916 i Sønderborg Død fredag den 15. oktober 2010 |
Mini-biografi: Var søn af en amtsforvalter, blev student i Sønderborg, læste jura på Københavns Universitet og tog 1940 embedseksamen, blev derefter ansat som sekretær i Arbejds- og Socialministeriet. Udnævntes 1945 til fuldmægtig i det daværende Randers Amt og blev 1959 kontorchef. Georg Vedel-Smith varetog tillige hvervet som bl.a. sekretær ved Randers Amts skoledirektion og sekretær i Randers Amts skoleråd frem til kommunalreformen i 1970. Sad i tre år som leder af sekretariatet for Midtjyllands-planen, flyttede til Aarhus som kontorchef ved Aarhus Statsamt, da Randers Amt i forbindelse med kommunalreformen blev nedlagt. Vedel-Smith interesserede sig meget for området inden for uddannelser og havde ved siden af sit juridiske arbejde, adskillige hverv for Undervisningsministeriet inden for dette område. Var bl.a. formand for Undervisningsministeriets permanente edb-lærerløngruppe i årene 1971-94, 1975-94 tillige formand for Undervisningsministeriets Lærerregisterudvalg, blev 1975 medlem af informationsudvalget for folkeskolen samt informationsudvalget for gymnasieskolerne og var 1976-77 formand for Undervisningsministeriets Eksamensregisterudvalg. Var 1973-81 desuden ekstern lektor i forvaltningslære ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og medforfatter til Offentlig forvaltning i Danmark. |
|