© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gerda Julie Karla Madsen | Dansk skuespiller Født lørdag den 4. januar 1902 i København Død lørdag den 26. juli 1986 i Saltrup, Gribskov |
Mini-biografi: Var datter af en skotøjsfabrikant, ville være skuespiller og læste hos Thorkild Roose, debuterede som 18årig på Frederiksberg Teater og blev kort efter ansat på Dagmarteatret. Optrådte fra 1924 på forskellige teatre, både i København og provinsen, var på gæstespil i Göteborg samt Stockholm. Fik 1930 stor succes som Polly i Bertolt Brecht og Kurt Weills Laser og Pjalter og blev snart en af tidens mest populære skuespillerinder. Blev 1925 gift med Angelo Bruun, parret optrådte sammen i bl.a. Noël Cowards Privatliv, men blev skilt efter 4 års ægteskab. Gerda Madsen fik i 1930'erne stor anerkendelse for sine karakterroller, glimrede på Folketeatret og på turné i titelrollen i Alexandre Dumas Kameliadamen. Mistede sin popularitet under besættelsen, skulle i sommeren 1941 optræde i Hornbækrevyen, publikum udeblev til den intetanende Volmer-Sørensens forundring, det var rygtedes at Gerda Madsen var nazist, hun indrømmede, blev efter besættelsen ekskluderet af Dansk Skuespillerforbund og fik først comeback 1955 i Anouilhs Vildfuglen på Allé Scenen. Var fra 1921 med i en del stumfilm, bl.a. med Fy- og Bi, havde fra 1937 flere filmroller, senest 1982 i Erik Clausens Felix med Tove Maës. Efter Angelo Bruun og hans hustru, skuespillerinden Inger Lassens død adopterede Gerda Madsen deres søn. |
|