|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Gerhard Hans Oluf Christian Petersen  | Dansk travsportstræner Født onsdag den 26. juli 1911 i Tårnby, Amager Død 1995 - ( mangelfuld?) |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
| Mini-biografi: Var søn af ejeren af Amager Mølle, mistede tidligt sin far og voksede, sammen med sine to brødre, op hos moderen. Fik allerede som 10årig sin gang på Amager Travbane og hjalp, efter sin konfirmation, til med staldarbejde samt træningskørsel. Begyndte selv at uddanne sig til træner hos forskellige læremestre og afsluttede uddannelsen, efter flere års ansættelse hos en af datidens allerstørste trænernavne, tyskeren Paul Groch. Gerhard Petersen opnåede i 1931 topkarakterer på trænerskolen og vandt samme år sin første sejr med hesten Leonardo på Amager Travbane. Blev året efter, som 21årig selvstændig træner, drev i starten en lille stald, havde det første år kun en enkelt sejr, i 1933 tre sejre og 1934 samt 1935, syv sejre hvert år. Fik med tiden flere heste i træning og fik et gennembrud i 1935 med hesten Tella the Great, der vandt derbyet i 1937 og derefter yderligere 29 sejre. Gerhard Petersen var blandt de førende trænere i København, havde flere sejrsheste i sin stald, vandt i 1961 Mesterskab for Danmark, med hesten Ruder Konge, som samtidig blev kåret til "Årets Hest". Petersen nåede at vinde 1577 løb og var i flere år formand for Trænerforeningen. Far til direktør Frank G. Petersen. |

|