Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Østrigsk forfatter, kunsthistoriker og professor

Født søndag den 11. maj 1924 i Wien, Østrig
Død lørdag den 3. april 2010 i Wien, Østrig

Mini-biografi: Var søn af en læge, gjorde militærtjeneste under 2. verdenskrig og sad 1½ år i amerikansk fangenskab. Begyndte 1946 at læse medicin på Wiens Universitet, skiftede året efter til at studere kunsthistorie og arkæologi. Modtog et stipendium fra Frankrig, der blev anvendt til studier af fransk reliefskulptur fra 1250-1400, som i 1951 afsluttedes med en doktorafhandling, blev derefter assistent hos professor Karl Maria Swoboda på Wiens Universitet. Gerhard Schmidt udgav 1956 bogen Neue Malerei in Österreich, i 1959 Die Armenbibeln des XIV. Jahrhunderts og i 1962 Die Malerschule von St. Florian, holdt tillige forelæsninger om bl.a. Pablo Picasso. Optrådte som gæsteprofessor ved Columbia University i New York, ved Universitetet i Freiburg im Breisgau, Corpus Christi College i Cambridge og ved Getty Museum i Californien. Udnævntes 1966 til lektor og professor ved Wien Universitet, blev 1973 medlem af Østrigs Videnskabsakademi og i 1984 udnævnt til æresmedlem. Schmidt havde især interesseret sig for skulptur og gotisk maleri i Centraleuropa samt Frankrig, udgav 1992 værket Gotische Bildwerke und ihre Meister og 2005 Malerei der Gotik i to bind. Fik ved sin afgang i 1993 et æresmedlemskab i Comité International d'Histoire de l'Art og modtog den østrigske fortjenstmedalje i sølv, året efter i guld.