© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gerhard Taschner | Tysk violinist og musiklærer Født torsdag den 25. maj 1922 i Krnov (Jägerndorf), Tjekkiet Død onsdag den 21. juli 1976 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Var musikalsk begavet og begyndte tidligt at modtage undervisning i violinspil af sin bedstefar, var som 7årig i stand til at fremføre Mozarts violinkoncert nr. 5 ved sin debut i Prag. Studerede derefter i Budapest og Wien, spillede som 10årig tre koncerter med Wien Symphony Orchestra. Gerhard Taschner turnerede som 17årig i USA og Tyskland, blev derefter ansat som koncertmester ved Brno City Teater. Valgtes 1941 af Wilhelm Furtwängler som koncertmester for Berliner Philharmonikerne, indledte samtidig en solokarriere og fik sit portræt på orkestrets programmer. I slutningen af 2. verdenskrig ville rustningsminister Albert Speer beskytte orkestret mod de sovjetiske styrker og have musikerne ud af Berlin, Taschner blev med sin familie kørt til Thurnau i Speers bil og levede 1946-50 i Rüdesheim. Dannede sammen med pianisten Walter Gieseking og cellisten Ludwig Hoelscher en berømt klavertrio, gjorde den russiske komponist Khachaturians violkoncert kendt i Tyskland og spillede 1948 Dvořáks violinkoncert i Wien under ledelse af Leonard Bernstein. Taschner havde temperament, blev uenig med Jean Sibelius om fremførelsen af dennes musik og forlod i vrede, dirigenten Herbert von Karajan under en prøve. Blev i 1950 udnævnt til professor på Berliner Musikhochschule og har fået Gerhard Taschner-prisen for violin indstiftet til sit minde. |
|