Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker og viceborgmester mv.

Født onsdag den 7. november 1894 i København
Død fredag den 29. juli 1988 i Gentofte

Mini-biografi: Student 1914, læste fransk og kunsthistorie på Universitetet og uddannede sig i broderi. Blev gift med grosserer Helge Wandel og begyndte uddeling af tøj til fattige kvinders spædbørn. I 1929 kom Gertie Wandel i bestyrelsen for Selskabet til Haandarbejdets Fremme (HF), blev næstformand og daglig leder. Havde stor virkelyst og evne til at inspirere andre, så HF fik værksted, medlemsblad, skole, stor udstillingsvirksomhed samt forretninger. Knyttede mange af tidens betydeligste kunsthåndværkere til HF og højnede derved den almene forståelse for håndarbejde og kunsthåndværk. Stiftede foreningen Færøsk Husflid i 1935 og holdt færøske får, gjorde forsøg med ulden og skrev om den i "Nyt Tidsskrift for Kunstindustri". Var i 1938 initiativtager til foreningen Grønlandsk Husflid. HF's store udstillinger på Kunstindustrimuseet fremmede udviklingen af den høje kvalitet i dansk tekstil-kunsthåndværk. 1943-70 sad Gertie Wandel i Gentofte kommunalbestyrelse, heraf 4 år som viceborgmester. Var konservativ folketingskandidat fra 1950, kom ind som suppleant og blev genvalgt til 1964. Foreningen Gentofte Børnevenner blev stiftet i 1945 på hendes initiativ, den drev flere børneinstitutioner og oprettede i 1955 børnehave og daghjem for psykisk handicappede børn, senere et beskyttet værksted i Hellerup og i 1976 Østerled, et bofællesskab for psykisk og fysisk handicappede.