© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gottlieb Edvard Viggo Schleisner | Dansk læge og politiker Født onsdag den 26. august 1846 i København Død mandag den 4. marts 1935 i Kolding |
Mini-biografi: Var søn af en manufakturhandler, tilbragte de første år af skoletiden i Flensborg, kom derefter til København, gik på Borgerdydskolen til konfirmationen i 1861 og blev i 1866 student med udmærkelse. Læste medicin og tog kandidateksamen i 1874, virkede derefter i 4 år ved Almindeligt Hospital, Koppe-lazarettet samt ved Kommunehospitalet i København. Gottlieb Edvard Viggo Schleisner åbnede i 1877 sin egen praksis, blev i 1880 ansat som distriktslæge i Hvetbo distrikt i det nordlige Jylland, flyttede i 1884 til Samsø og havde sit virke her til 1892. Tog tilbage til fastlandet, opbyggede en ny praksis i Hammel kommune i Aarhus amt og virkede de næste 6 år som læge her. Schleisner skrev adskillige artikler og flere afhandlinger i sin tid som læge, mest kendte er nok Samsø og dens Befolkning, en Fremstilling af Livsvilkaarene fra 1891. Schleisner blev i 1898 udnævnt til Ridder af Dannebrog og åbnede samme år praksis i Vejle. Var en yderst afholdt læge og blev i år 1900 valgt ind som medlem af Vejle Byråd med et overvældende højt stemmetal. |
|