© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Giuseppe Pianigiani | Italiensk ingeniør Født søndag den 12. maj 1805 i Siena, Toscana, Italien Død onsdag den 23. oktober 1850 |
Mini-biografi: Kom fra små kår, faderen var postarbejder. Det var tidligt klart, at sønnen var mere end almindeligt kvik, hvorfor det var forældrenes mening, at Giuseppe Pianigiani skulle være lærer. Var god til at tegne, kom derfor på kunstakademiet i Firenze og studerede her især arkitektur. Studerede matematik samt ingeniørvidenskab ved universitetet i Firenze. Efter nogle års arbejde med afvanding af de malariabefængte sumpområder på Toscanas østkyst blev Pianigiani professor i fysik ved universitetet i Pisa, senere skiftet ud med professoratet i teoretisk fysik ved universitetet i fødebyen Siena. Blev på studierejser til Frankrig og England grebet af de udfordringer, som det stærkt tiltagende jernbanebyggeri bød på. Giuseppe Pianigiani medvirkede ved bygningen af jernbanen mellem Firenze samt Livorno, kaldet Leopolda efter den toscanske storhertug. Tog derefter initiativ til bygning af sidebanen fra Empola til Siena. Var ikke blot involveret i strækningens linjeføring, men også i det ingeniørmæssige arbejde med broer, viadukter og tunneller samt i den arkitektoniske udformning af stationsbygningerne. Ved sin tidlige død var Giuseppe Pianigiani beskæftiget med linjeføringen af en jernbane mellem Prato og Bologna, hvorved Toscana ville opnå jernbaneforbindelse med resten af Italien. |
|