Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Italiensk forfatter

Født onsdag den 23. december 1896 i Palermo, Sicilien, Italien
Død fredag den 26. juli 1957 i Rom, Italien

Mini-biografi: Nedstammede fra Don Giulio Fabrizio Tomasi, der i 1630 blev tildelt titlen prins af Lampedusa af Charles II af Spanien og skulle blive den sidste, der bar titlen. Blev født i Palermo og voksede op som enebarn da en søster døde af difteri, modtog hjemmeundervisning i litteratur samt engelsk, lærte fransk af sin mor, blev underholdt af sin bedstemor, som læste Emilio Salgaris fantasifulde bøger for ham og en trup skuespillere, der opførte Shakespeares skuespil Hamlet. Giuseppe Tomasi kom 1911 på gymnasiet, flyttede 1915 til Rom og begyndte at studere jura, blev samme år indkaldt til militærtjeneste, taget til fange af den østrig-ungarske hær, undslap og vendte tilbage til Italien. Kom siden til Sicilien, studerede udenlandsk litteratur og begyndte at udarbejde idéen til romanen Il Gattopardo, på dansk Leoparden. Den blev udgivet posthumt i 1958, omhandler en siciliansk adelsslægt på Garibaldis tid og skildrer dekadencen, intrigerne, korruptionen samt de voldsomme sociale kontraster, som prægede adelsfamiliens tilværelse. Den gjorde Tomasi berømt og Luchino Visconti instruerede siden en filmatisering af romanen, med Burt Lancaster, Alain Delon og Claudia Cardinale i hovedrollerne. Leoparden vandt Palme d'Or på Cannes Film Festival og Lampedusa blev tildelt den prestigefyldte italienske litteraturpris: Premio Strega.