|
© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Golla Andrea Bodenhoff Jensen Hammerich f. Jensen  | Dansk pianist Født onsdag den 1. november 1854 i Roskilde Død fredag den 1. maj 1903 i København |
| Mini-biografi: Var datter af professor Peter Jensen, var på mødrene side beslægtet med skuespillerslægten Rosing og begyndte tidligt at drømme om en scenekarriere. Var tillige musikalsk begavet og modtog som barn klaverundervisning, videreuddannede sig siden til pianist hos professorerne C.F.E. Horneman, Franz Neruda samt Aug. Winding. Giftede sig som ganske ung med musikhistorikeren Angul Hammerich og blev mor til sønnen Kaj samt datteren Bodil, der siden blev skuespiller i USA. Helligede sig de huslige pligter, men spillede dog af og til kammermusik i hjemmet med bl.a. violinisterne Anton Svendsen samt Gustav Lembcke. Golla Hammerich udgav i 1895, et hæfte med sange af kvindelige nordiske komponister ved Kvindernes Udstilling og fremførte på klaveret bl.a. komponisten Emma Hartmanns romancer. Afholdt året efter en soire i Hornung & Møllers koncertsal med førsteopførelser af klaverstykker, af norske Edvard Grieg samt hollandske Julius Röntgen, var år 1900 med ved førsteopførelsen af Frederik Rungs klaverkvintet og spillede 24 klaverstykker, medvirkede desuden ved koncerter på Musikhistorisk Museum. Golla Hammerich var aktivt medlem af Dansk Musikpædagogisk Forening, skrev indlæg til flere tidsskrifter samt både tekst og musik til sangen "Drømme", udgav i 1901 det selvbiografiske skuespil Et Skriftemaal under pseudonymet Anselmus. |

|