|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Karl Gösta Bernhard Byhmar f. Nilsson  | Svensk skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter Født mandag den 26. september 1910 i Västervik, Sverige Død lørdag den 4. januar 1986 i Stockholm, Sverige |
| Mini-biografi: Voksede op hos moderen, som ejede et bageri i Västervik, fik interesse for at optræde i Folkets Park, der om sommeren bød på teater og anden underholdning. Fik roller som statist, optrådte i sin fodboldklubs lokalrevy, forfattede selv tekster, ofte med inspiration samt idéer fra Karl Gerhard. Gösta Bernhard flyttede til Stockholm i 1930, traf snart Stig Bergendorff, sammen lavede de i 1932 revyen Glad såsom fisken og det skulle blive starten på et livslangt partnerskab. Parret overtog i 1941 Casinoteatern, drev det med stigende succes til 1955, derefter Blancheteatern til det blev revet ned i 1961 og siden et par abc-teatre i den gamle Reginabiograf i Stockholm. Bernhard var chef for Liseberg-teatret i Göteborg fra 1959, virkede tillige som skuespiller, turnerede med Riksteatern i flere sæsoner, bl.a. i titelrollen i Holbergs Jeppe på bjerget og Tevye i Sholem Aleichems Spillemand på en tagryg. Introducerede den amerikanske crazy-humor i Sverige med en farce over Arsenik og gamle kniplinger, en stil som blev kendetegnende for Bernhard. Skrev manuskripter og var instruktør på adskillige film, heriblandt Passer passer hund fra 1952 med Dirch Passer, Alice Babs, Ulrik Neumann, Svend Asmussen, Sigrid Horne-Rasmussen samt Inge Østergaard. Bernhard modtog Teaterforbundets guldmedalje for sit virke. |

|