© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karl Gösta Prüzelius | Svensk skuespiller Født fredag den 11. august 1922 i Stockholm, Sverige Død mandag den 15. maj 2000 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Forfulgte efter sin skoletid drømmen om en karriere som skuespiller og blev som 19årig optaget på Göteborgs Stadsteaters elevskole. Blev efter to års undervisning ansat på Dramaten (Kungliga Dramatiska Teatern) i Stockholm, optrådte her gennem de næste 30 år, men gæsteoptrådte dog ofte ved forskellige andre teatre i Sverige. Debuterede på film i Flickorna i Småland fra 1945, havde derefter roller i adskillige film gennem årene, bl.a. Sommeren med Monika, Ingmar Bergmans Fanny og Alexander, spillede i filmene om Åsa-Nisse politimester, har tillige lagt stemme til panteren Bagheera i den svenske version af Disneys Junglebogen. Gösta Prüzelius slog for alvor sit navn fast i publikums bevidsthed i rollen som skibsreder Reidar Dahlén i tv-serien Rederiet, de 318 afsnit blev sendt fra 1992 til 2002 på de svenske fjernsynsskærme, den blev en forrygende succes, der blev solgt til Finland, Norge og Danmark. Prüzelius var med i yderligere 14 tv-serier. Hele holdet fra Rederiet, samt adskillige kolleger og fans var mødt op ved bisættelsen af Prüzelius, der fandt sted i Kungsholmens Kirke midt i Stockholm. |
|