© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels Gotfred Thomsen | Dansk mejerist Født torsdag den 28. oktober 1869 i Grimshave, Hørmested, Hjørring Død mandag den 7. april 1941 i Lejbølle, Bøstrup, Langeland |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, kom efter skoletiden i lære som mejerist, først på Egeløkke, siden på Stensgaard på Langeland og sluttede læretiden med et ophold på Ladelund Mælkeriskole. Var fra 1893-96 bestyrer af mejeriet Thor i Torning og derefter af Landmandslyst i Osted sogn til den 1. maj 1909. Gotfred Thomsen købte nu Marslev Mejeri og drev det frem til 1915, havde i årene 1912-14 tillige Bretved Mejeri ved Holbæk. Fik 1915 Lejbølle Mejeri i forpagtning, blev ejer af dette i årene 1932-37 og var derefter rentier i Lejbølle. Thomsen sad i 5 år som medlem af bestyrelsen for Langelands Bilruter, i tre år for interessentskabet Dageløkke Havn og var i adskillige år formand for bestyrelsen af dampskibet "Langeland A/S". Var medlem, siden næstformand og formand af bestyrelsen for Sønderjysk Forening for Langeland, blev ved sin afgang som formand 1938 udnævnt til æresmedlem. Thomsen modtog flere udmærkelser for smørfremstilling, fik bl.a. i 1908 overrakt et hædersdiplom for mangeårig fremstilling af særlig fint smør. Var far til lægen Axel Slottved. |
|