© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gregers Valdemarsen Daa | Dansk officer og herremand Født mandag den 8. november 1658 på Borreby, Skælskør Død tirsdag den 20. december 1712 ved Gadebusch, Mecklenburg, Tyskland |
Mini-biografi: Søn af Valdemar Daa. Var først page ved hoffet, blev 1676 fænrik i rytteriet. Deltog samme år i slaget ved Lund, hvor han blev taget til fange, men kort efter udvekslet. Daas militære karriere fortsatte med afbrydelser. Blev 1689 oberstløjtnant ved et hvervet dragonregiment, som blev sendt til Ungarn for at kæmpe mod tyrkerne. Under tjenesten der blev han oberst og regimentschef. Tog imidlertid kort efter sin afsked og rejste hjem. Kom til penge da han blev gift med Jeanne Marie Rüse til Rysensteen og købte 1703 Hald Hovedgård ved Viborg. Her lod Daa en ny hovedbygning opføre og fik anlagt en pragtfuld park, hvis rester endnu ses. I tjeneste igen og udnævnt til generalmajor i rytteriet under Store nordiske Krig. Faldt i slaget ved Gadebusch, hvor den danske hær led et knusende nederlag til den svenske hær under Magnus Stenbock. Med Gregers Daa uddøde den adelige gren af slægten Daa. |
|