© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Grethe Benedicte Hartmann | Dansk læge og professor Født torsdag den 7. april 1910 i København Død søndag den 21. marts 1976 i København |
Mini-biografi: Var datter af professor Julius Hartmann, blev 1828 student, læste kunsthistorie, skiftede til lægestudiet og tog 1937 medicinsk embedseksamen. Var 1938-39 på studierejse i New York, fik kendskab til forskningen i vævstypediagnostik, skrev afhandlingen Group Antigens in Human Organs og forsvarede den for en doktorgrad 1941. Grethe Hartmann fortsatte med at videreuddanne sig, blev Master of Public Health, speciallæge i hud- og kønssygdomme og patologisk anatomi, tog 1954 embedslægeeksamen. Arbejdede på flere hospitaler og institutioner som Retsmedicinsk institut, Rigshospitalet og Sundby hospital. Var 1952 ansat ved WHO i Geneve, offentliggjorde 1955 en epidemiologisk undersøgelse over import af syfilis og spredning af sygdommen fra Rotterdam. Hartmann var 1965-66 leder af en klinik for hud- og kønssygdomme i Libyen, rejste hjem da Gaddafi kom til magten og blev inspektør ved Medicinskhistorisk museum, derefter leder af kommunehospitalets vederlagsfri klinik for hud- og kønssygdomme, var i flere år redaktør af en lægebrevkasse i Tidens Kvinder. Skrev bøger af medicin-social og historisk karakter som The Girls they left behind om tyskerpigerne, Boliger og Bordeller om dansk prostitutions historie og sammen med psykiatrisk overlæge Fini Schulsinger, en afhandling om udvikling af åreforkalkning hos de danske jøder som følge af fysisk og mentalt pres. |
|