© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Oluf Christian Carl Axel  | Dansk greve af Rosenborg Født lørdag den 10. marts 1923 i København Død onsdag den 19. december 1990 i København |
Mini-biografi: Var søn af prins Harald, sønnesøn af kong Frederik 8. og dronning Louise, på sin mors prinsesse Helenas side barnebarn af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Fik ved dåben navnene Oluf Christian Carl Axel og titel af Hans Højhed Prins Oluf til Danmark, blev i 1941 som medlem af kongehuset udnævnt til Ridder af Elefantordenen. Giftede sig i 1948 med Dorrit Puggaard-Müller, der var datter af en embedsmand og søster til skuespilleren Bjørn Puggaard-Müller. Prins Oluf mistede derved sin position i arvefølgen, men blev i stedet greve af Rosenborg. Parret blev forældre til Ulrik greve af Rosenborg og Charlotte komtesse af Rosenborg, men ægteskabet blev opløst i 1977. |

|