© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Gudmund Jørgensen | Dansk fabrikant og godsejer Født mandag den 2. december 1912 i Køge Død søndag den 4. september 1988 på Edelgave, Smørum, Egedal |
Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand, begyndte allerede som dreng at hjælpe ved bærproduktion, købte i 1946 det gamle teglværk i byen Vedskølle ved Køge og installerede en saftpresser. Begyndte at presse rabarber for folk i området og startede en produktion af marmelade, konserveres samt saft i Vedskølle. K.V. Saft Vallø A/S eksporterede varer til Østeuropa, Gudmund Jørgensen fik opbygget et imperium, blev yderst velhavende, havde syv BMW'er, en til hver dag i ugen, købte godset Edelgave og blev manden bag den professionelle fodbold i Herfølge, der blev drevet samt udviklet med overskud. Jørgensen var præsident og fik den tidligere landstræner Kurt Nielsen til klubben, var også årsag til at andet-holdet kaldtes "koteletholdet", fordi der blev budt på koteletter når de vandt. Klubben kom i 1980 i den bedste række og blev i maj 2000 danske mestre med John "Faxe" Jensen som træner. K.V. Saft Vallø fik i 1996 en fabrik i Polen, lukkede i 2013 fabrikken i Danmark og fortsatte som Agrana Juice i Polen. Gudmund Jørgensen og hustruen stiftede en fond, som bl.a. yder støtte til Kræftens Bekæmpelse samt bær- og frugtavlere i Danmark, til vedligeholdelse af oldtidsminder samt til ulønnede ledere i idrætsklubber for børn og unge. |
|