© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gudmun Lyngbo | Dansk maler Født onsdag den 2. september 1925 i Oksbøl, Varde Død søndag den 22. september 2013 |
Mini-biografi: Var søn af en trædrejer, viste tidligt kunstneriske evner og kom i lære hos sin farbror, maleren Christen Lyngbo, gik siden på Jaust-Hus Kunstskole i Glamsbjerg, Kunstskolen Spectra og Den frie Kunstskole, begge i Odense. Havde allerede som 17årig udstilling i Fredericia, udstillede derefter mest i Jylland og på Fyn, var på studietur til Sverige og Norge 1947-48. Gudmun Lyngbo fremstillede sit yndlingsmotiv: naturen med følsomhed og glæde, vandt med sit billede Fagligt møde i hønsegården fra 1989, en 1. præmie i en konkurrence udskrevet af Carlsberg. Fik sit store gennembrud i 1980'erne med sit lyriske stemningsbillede Fynsk forår, der fik givet Carl Nielsens musik et billedmæssigt udtryk, det blev lavet som plakat for Carl Nielsen Museet i Odense og hænger nu i 57 forskellige lande. Lyngbo malede også religiøse motiver og maritime billeder, fiskerne i havnen eller udsigten ned over Lillebæltsbroen fra hjemmet i Middelfart, arbejdede også en del med akvarel og keramik. Fik af supermarkedskæden Irma til opgave at skabe en bærepose med kunst på begge sider, den blev fremstillet i 1,4 million eksemplarer så Lyngbos kunst blev virkelig spredt over det meste af landet. Lyngbo var en tid lærer ved Melfar Malerskole og underviste på Fredericia Aftenskole. |
|