© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ida Mariane Clara Gudrun Howden-Rønnenkamp f. Grüner | Dansk hesteopdrætter, filantrop og kammerherreinde Født onsdag den 16. juni 1869 på Ravnstrup, Herlufmagle Død lørdag den 31. januar 1948 i Sorø |
Mini-biografi: Var datter af en godsejer, blev allerede som 17årig gift med Peter Howden-Rønnenkamp, som ejede godserne Næsbyholm og Bavelse, hvortil var knyttet flere stiftelser, bl.a. Kristiansdals Kloster og den Rønnenkampske Stiftelse i Næsby, så den unge Gudrun Howden-Rønnenkamp blev hurtigt involveret i socialt arbejde. Var i 1901 med til at oprette en afdeling af Dansk Røde Kors i Glumsø, var formand for de over 700 medlemmer her, blev i 1917 medlem af organisationens hovedbestyrelse og var opsat på at få inddraget sit eget gods Ravnstrup som rekreationshjem, men måtte i stedet se det lejet ud til lejrskoler. En anden mærkesag var bekæmpelsen af gigtlignende sygdomme, sad derfor fra 1939 i forretningsudvalget for Rigsforeningen til Bekæmpelse af Reumatiske Sygdomme. Ved siden af sit sociale arbejde beskæftigede Gudrun Howden- Rønnenkamp sig med opdræt af fuldblodsheste og havde træningsstald på Klampenborg Galopbane fra åbningen i 1910. Blev med tiden den mest vindende kvindelige opdrætter og vandt Dansk Derby i 1923 med sin hoppe Danish Princess. Var mor til seks piger og ved mandens død overtog den ældste datter de to godser. |
|