| Mini-biografi: Var søn af en disponent, blev i 1944 student, læste jura på Københavns Universitet og tog kandidateksamen i 1950. Fik straks efter ansættelse som sekretær i Indenrigsministeriet, blev 1954 sagførerfuldmægtig, fik møderet for Landsretten i 1961 og blev sekretær for den tilsynsførende ved Statens Seruminstitut 1962. Var fra 1969 chef for Kommunalreformkommissionens sekretariat, sad fra 1971 tillige som medlem af kommissionen, var 1 år sekretær for hovedstadens reformudvalg, blev i 1972 kontorchef i Indenrigsministeriet, i 1973 afdelingschef for sundhedsafdelingen og 1984 valgt til Københavns overpræsident, bevarede posten til 1996. Gunnar Appel Lustrup var medlem af Hovedstadens trafikråd, af prioriteringsudvalget indenfor sundhedssektoren, af bestyrelsen for Dansk sygehus institut, af direktionen for Finseninstituttet, af Sygehusrådet, af tilsynsrådet for Statens Seruminstitut, af Nordisk socialpolitisk komité, af udvalget vedrørende hjerte, lunge, bugspytkirtel og lever transplantation, medlem og midlertidig formand af Rigshospitalets bestyrelse. Var formand for bestyrelsen for Københavns Havn, for Generalkonsul Ernst Carlsens Fond, for Patientklagenævnet i Københavns Kommune og for Fordelingsnævnet angående kommunal selskabsskat. Var revisor for Danske Banks hypotekafdeling, regionsamtmand i Civilregion VI, udskrivningschef for Sjælland og omliggende øer samt uvildig undersøger i "Plejebosagen" i 1997. Modtog det Østrigske Ærestegn for Fortjenester og blev udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrog. |