© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gunnar Börjeson | Dansk maler Født lørdag den 4. august 1877 på Neilstrup, Våbensted, Lolland Død torsdag den 12. juli 1945 i Melsted, Gudhjem, Bornholm |
Mini-biografi: Var søn af billedhugger og professor John Börjeson, blev født i moderens hjemland Danmark, men gik i på latinskolen Beskowska i Stockholm. Gunnar Börjeson studerede fra 1897-98 på K. Althins malerskole, blev derefter optaget på Kunstakademiet og modtog undervisning til 1903, modtog ved afgangen en medalje. Foretog det følgende år en studierejse til Paris, kunne derefter, ved hjælp af flere stipendier fra Kunstakademiet, studere i Tyskland, Italien samt Frankrig i årene 1905-08, opholdt sig 1½ år i Rom og var en sommer elev hos maleren Kristian Zahrtmann. Børjeson var i sit valg af motiver stærkt påvirket af dansk kunst, især i sine portrætter samt landskabsbilleder med gule majsmarker og sol over røde tegltage, mens malerier af Society-damer er kendetegnet af delikate farvekontraster samt motiver fra egnen omkring Stockholm og Hallandsåsen fremstår i en fint virkende, grågrøn tone. Börjeson havde sammen med sin søster Lena, en større separatudstilling i Hallins kunsthandel i Stockholm i 1909, udstillede nogle gange i Hälsingborg samt på Den Frie Udstilling i København. Bosatte sig i Danmark i 1914 og døde på Bornholm. |
|