Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk billedhugger

Født tirsdag den 11. juli 1893 i København
Død mandag den 23. maj 1977 i Ærøskøbing

Mini-biografi: Var søn af ingeniør Holger Hammerich, blev student 1911, rejste til Tyskland, Østrig, Holland og Belgien. Blev cand.phil. 1912 og samme år optaget på Kunstakademiets arkitektskole, skiftede efter et år til billedhuggerskolen og modtog undervisning af professor Carl Aarsleff til 1918. Gunnar Hammerich var repræsenteret med en del statuetter på Charlottenborgs Forårsudstillinger 1918-23, rejste derefter til Sydamerika og opholdt sig i henholdsvis Brasilien og Argentina de næste 4 år, tjente til dagen og vejen ved at male og lave buster, udstillede sine værker i Salonen i Rio de Janeiro. Vendte hjem til Danmark 1927 og begyndte at slå igennem som portrætbilledhugger, forstod at fremhæve sine modellers karakteristiske træk og gøre dem nærværende og levende, portrætterede adskillige politikere og kulturpersonligheder. Hammerich modtog midler fra Statens Kunstfond 1970, var medlem af bestyrelsen for Dansk Billedhuggersamfund, af udstillingskomiteen ved Charlottenborg, af Akademiets jury, af bestyrelsen for Foreningen for Kirkegårdsskulpturer, formand for Ærøskøbing-Fonden til Værn om Byens Særpræg og formand for Dansk Naturfredningsforenings Ærøkreds. Sad som medlem af bedømmelseskomiteen ved konkurrencen om udsmykningen af Odense Rådhushal og virkede som biografdirektør i Ærøskøbing, hvor Billedhuggerens feriehus, med bl.a. en stor samling hollandske fliser, indgår som en del af byens museum. Hammerich var Ridder af Dannebrog.