© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gunnar Heide | Dansk billedhugger Født onsdag den 8. december 1909 i Dalum, Odense Død søndag den 25. november 1990 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en grosserer, ønskede at blive kunstner, gik på Anna og Thea Lejmanns malerskole i København, og blev i 1929 optaget på Kunstakademiets billedhuggerskole, modtog undervisning til 1934 og deltog tillige i 2 år ved Einar Utzon-Franks forårssemestre. Viste sine værker første gang i 1931 på Kunstnernes Efterårsudstilling, deltog her flere gange og var tillige repræsenteret ved udstillinger på Charlottenborg, en skulpturudstilling i Haveselskabets Have på Frederiksberg i 1943 samt Koloristerne 1943-44. Modtog en sølvmedalje på Museo Nacional de Belas Artes i Rio de Janeiro 1950-51, deltog ved 2 x 140 billedkunstnere i Nikolaj Kirke i København i 1973 samt ved separatudstillinger i The Florist, New Jersey i USA i 1951, i Bachs Kunsthandel 1964 og Henning Larsens Kunsthandel i 1970. Foretog studierejser til Tyskland, Frankrig, Italien og Rio de Janeiro. Gunnar Heide modtog i 1934 den lille guldmedalje for et relief af vinguden Dionysos. Hædredes med flere priser fra Akademiet, modtog det franske statsstipendium, midler fra Statens Kunstfond, Hielmstierne-Rosencrone, Ronge og Carl Julius Petersens fonde samt August Schiøtt, Zach. Jacobsen, Emma Bærentzen, Bielke og Kaufmann legater. |
|