© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gunnar Hjelholt | Dansk organisationspsykolog og modstandsmand Født fredag den 30. april 1920 på Amager Død fredag den 27. december 2002 i Vust, Jammerbugt |
Mini-biografi: Var søn af en historiker, blev 1938 student, var ved udbruddet af den finske vinterkrig krigskorrespondent for Fyns Tidende, siden for United Press og kom til Danmark kort før besættelsen. Blev snart draget ind i modstandsarbejdet, kom med i Studenternes Efterretningstjeneste og gjorde tjeneste som civil værnepligtig på Politigården. Blev 1944 arresteret og udsat for hårde forhør i Vestre fængsel, kom til Frøslev-lejren, videre til koncentrationslejren Neuengamme, overlevede med nød og næppe de sidste måneder af krigen. Var 1945-46 på rekreation i Sverige, mødte her sin kommende hustru, billedvæveren Berit Hjelholt og blev gift 1949. Hjelholt studerede psykologi på Københavns universitet, blev færdig 1951, var derefter ansat ved Folkehøjskolen, siden militærpsykologisk Center og Teknologisk Institut i Tåstrup. Var 1958 i USA på træneruddannelse ved National Training Laboratories i Bethel. Hjelholt studerede den i Danmark næsten ukendte videnskab: sociologi og fandt sit faglige ståsted i socialpsykologien. Stiftede 1960 konsulentfirmaet Applied Psychology og fik kunder som Arbejdernes Oplysningsforbund, Fagbevægelsen, A.P. Møller o.a. Skrev bl.a. Samarbejdets psykologi, Arbejdsgruppe og leder. Var medstifter af The European Institute for Trans-National Studies in Group and Organizational Development og dens første generalsekretær. Blev 2001 æresmedlem af Dansk Psykolog Forening. Har fået Gunnar Hjelholt prisen opkaldt efter sig. |
|