© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Søren Christian Gunnar Sparsø  | Dansk provst og præst Født fredag den 26. juli 1889 i Skader, Djursland Død mandag den 13. september 1965 i Helleruplund, Hellerup |
Mini-biografi: Var søn af en førstelærer, blev i 1908 student i Viborg, læste derefter teologi og tog kandidateksamen i 1914. Var det følgende år leder af Kirkelig Ungdomsforening i Grundtvigs Hus, aftjente sin værnepligt og blev i 1916 sekondløjtnant ved infanteriet. Ordineredes som kateket ved Frederikskirken i 1917, som medhjælper ved Davidskirken i 1918, blev her kaldskapellan i 1921. Gunnar Sparsø var i årene 1921-32 sognepræst i Sønder Vissing Voerladegaard, 1929-32 provst for Tyrsting-Vrads herreders provsti, virkede som sognepræst i Søllerød i 1932, som provst for Sokkelundherreds provsti i 1942 samt for Sokkelundherreds Østre provsti i 1952. Sad i 2 år som formand for Studenterkredsen, var 1929-32 medlem af bestyrelsen for Plejehjemsforeningen for Aarhus Stifts sydlige del, formand for Vestbirkegnens hovedkreds af De Danske Ungdomsforeninger 1928-32, for Søllerød menighedsråd fra 1932, for Søllerød menighedspleje fra 1932, for børneværnet i Søllerød Kommune 1937-41 samt for Søllerød skolekommission 1937-43, Var desuden medlem af forældrerådet ved Holte Gymnasium 1938-48, formand for kommissioner i Københavns og Roskilde Stifter, til afløsning af kirketiendeejernes vedligeholdelsespligt fra 1943 og medlem af Kirkeministeriets udvalg af 1953 angående Københavns Omegns kirker. Sparsø blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Var far til direktør Henning Sparsø. |

|