© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Gustaf Patrik De Laval | Svensk maskiningeniør og opfinder Født fredag den 9. maj 1845 i Orsa, Dalarna, Sverige Død søndag den 2. februar 1913 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Tog eksamen ved Teknologiska Institut i Stockholm 1866 og læste derefter kemi på universitetet og blev fil.dr. i 1872. Fik arbejde ved forskellige landbrugsforetagender, inden han i slutningen af 1870'erne etablerede sig som opfinder i Stockholm. Var optaget af mælkens behandling på mejerierne og søgte at finde frem til at kunne udskille fløden fra mælken ved hjælp af centrifugering. I 1878 dannede De Laval sammen med finansmanden Oscar Lamm et firma, der skulle fremstille en mekanisk separator. Efter flere ændringer af maskinen grundlagde de i 1883 AB Separator, det senere Alfa-Laval AB. På samme tid begyndte De Laval som mange andre ingeniører at interessere sig for dampturbinen som en mulig afløser for stempeldampmaskinen, og efter 10 års eksperimenter kunne AB de Lavals Dampturbine grundlægges i 1893. Hans foretagender var i fremgang, men De Laval spredte sine kræfter og ressourcer på alt for mange idéer og projekter, så at han omkring 1897 oplevede en økonomisk nedgangsperiode. Var en tid rigsdagsmand for Højre og engagerede sig økonomisk i avisen Dagens Nyheter. |
|