© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gustav Klimt | Østrigsk maler Født mandag den 14. juli 1862 i Baumgarten, Wien, Østrig Død onsdag den 6. februar 1918 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en gravør, viste kunstneriske evner, modtog som 14årig et stipendiat og kunne studere på Kunsthåndværkerskolen i Wien til 1883. Arbejdede derefter, sammen med broderen, på en række teater- og museumsudsmykninger. Gustav Klimt malede i starten historiske og allegoriske temaer, men udviklede siden sin helt egen stil. Var 1897 medstifter af og blev præsident for Wiener Sezession, udførte år 1900 tre allegoriske vægmalerier til Wien Universitet, som blev tilintetgjort under 2. verdenskrig, 1902 Beethovenfrisen til Österreichische Galerie, udsmykningsopgaver, der begge gav anledning til kritik og forargelse. Klimt viede sit liv til kunsten, malede en del landskaber, men var mest optaget af at portrættere især kvinder og skulle blive en af de kunstnere, der har opnået den højeste salgspris. Det guldbelagte maleri Portræt af Adele Bloch-Bauer fra 1907, blev solgt til kunstmuseet Neue Gallerie i New York for 795 millioner kroner, 30 millioner højere end Pablo Picassos maleri Garçon à la Pipe. Maleriet havde været udstillet på Belvedere-museet i Wien, men blev leveret tilbage til Adele Bloch-Bauers niece, Maria Altmann, hvis jødiske familie havde fået frataget maleriet af nazisterne under krigen. Klimt modtog flere hæderspriser og var æresmedlem af akademierne i Wien og München. |
|