|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| György 'Georg' Bernát Lukács f. Löwinger  |  | Ungarsk forfatter, filosof, historiker og litteraturkritiker Født mandag den 13. april 1885 i Budapest, Ungarn
Død fredag den 4. juni 1971 i Budapest, Ungarn |
| Mini-biografi: Var søn af en velhavende bankdirektør, yderst begavet, læste Iliaden som 9årig og fik en særdeles god uddannelse. György Lukács voksede op i rigdom, langt fra forstædernes fabrikker og den fattigdom, der herskede blandt det ungarske folk, studerede på universiteter i Tyskland, tog 1906 en doktorgrad ved universitetet i Budapest og begyndte at studere filosofi på universitetet i Heidelberg. Fortsatte i München og tog en tysk doktorgrad, var hovedsalig interesseret i filosofi og æstetik, studerede i Berlin, bl.a. Søren Kierkegaard, Max Weber, Georg Hegel og Wilhelm Dilthey. Fremstillede den tyske idealisme i bogen Geschichte und Klassenbewusstsein, der fik afgørende betydning for tilblivelsen af nymarxismen som intellektuel bevægelse. Lukács trådte 1918 ind i det ungarske kommunistparti, blev 1919 medlem af Béla Kuns regering og var politisk kommissær i Den Røde Hær. Flygtede 1933 til Sovjetunionen, vendte siden tilbage og blev 1944 professor i æstetik og kulturfilosofi ved universitetet i Budapest samt medlem af parlamentet. Var under den ungarske opstand 1956 kultur- og undervisningsminister i Imre Nagys regering. Lukács' forfatterskab omfatter værker om æstetik, om Hegel, Heidegger, Goethe, Thomas Mann m.fl. På dansk udkom bl.a. Kunst og kapitalisme, Sjælen og formerne, Romanens teori og Solzhenitsyn, som Lukács modtog Goethe-prisen for. |
|
Fiumei úti nemzeti sírkert (Kerepesi), Budapest, Ungarn 2012