© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Haakon Effersø | Dansk apoteker og modstandsmand Født lørdag den 14. september 1918 i Køge Død søndag den 11. september 2011 i Helsingør |
Mini-biografi: Var søn af en kredslæge, gik i skole i Randers, men blev på et tidspunkt bortvist på grund af en konflikt med en gymnastiklærer og kom i stedet på Stenhus Kostskole i Holbæk. Tog efter opholdet her, til København for at blive uddannet til farmaceut på Danmarks Farmaceutiske Højskole og var under praktiktiden på forskellige apoteker i landet. Opholdt sig i Sønderborg ved udbruddet af 2. verdenskrig og blev aktiv i modstandsbevægelsen, var på et tidspunkt tæt på at blive fanget af Gestapo. Haakon Effersø havde længe drømt om at stå til søs og tog i 1951 med på hospitalsskibet Jutlandias anden tur til Korea, for som apoteker at uddele medicin samt hente blod i Japan og Korea til krigsofrenes blodtransfusioner. Mødte sin kommende hustru Tonni, der var operationssygeplejerske om bord og da skibet efter et år kom tilbage Danmark blev parrets første datter født, siden fødtes endnu en datter. Effersø var trods familieforøgelsen, med på Jutlandias 3. og sidste tur 1952-53. Blev siden ansat som afdelingsleder i Novo Nordisk, men fortsatte med at være aktiv i Jutlandia-Veteranerne og var med til at danne Dansk-Koreansk Selskab, besøgte landet flere gange og fik ofte besøg af sydkoreanske studerende i sit hjem. |
|