Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Tysk skuespiller

Født tirsdag den 10. januar 1922 i Berlin, Tyskland
Død tirsdag den 7. juli 1987 i München, Tyskland

Mini-biografi: Var datter af skuespillerne Heinrich Schroth og Käthe Haack, debuterede på film som 9årig i komedien Dann schon lieber Lebertran, hvori moderen også havde en rolle. Kom efter skoletiden på dramaskole i Lausanne i Sweitz og havde allerede som 16årig succes i filmen Spiel im Sommerwind, året efter i Weisser Flieder samt Kitty und die Weltkonferenz. Under 2. verdenskrig undgik Hannelore Schroth, i modsætning til sin far, at optræde i nazistiske propagandafilm, fortsatte efter krigen i vid udstrækning med at filme og var 1945 med i det romantiske drama Unter den Brücken. Vendte en tid tilbage til teatret og havde engagementer i Wien, Düsseldorf, Hamburg, Berlin samt Munchen. Begyndte i 1950 at lægge stemme til eftersynkronisering af engelsksprogede film, var bl.a. Shirley MacLaines tyske stemme i Irma La Douce, Elizabeth Taylors i Who's Afraid of Virginia Woolf? og Ingrid Bergmans i A Woman Called Golda. Blev kendt i Skandinavien for sin rolle som fru Petrell i Emil fra Lønneberg efter Astrid Lindgrens fortælling. Hannelore Schroth modtog Großer Hersfeld-Preis for sit scenearbejde og fik overrakt Filmbåndet i guld for sit arbejde i filmens verden. Var en tid gift med den østrigske dybhavsdykker Hans Hass.