© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Hanne Beha Reintoft f. Hanne Beha Erichsen  | Dansk forfatter, socialrådgiver, brevkasseredaktør og politiker Født lørdag den 3. marts 1934 i København Død mandag den 20. januar 2025 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en dyrlæge, blev i 1952 student, var uddannet som bogholder i 1955 og blev to år efter socialrådgiver fra Danmarks Sociale Højskole. Arbejdede i foreningen Ring i Ring til 1959, ved Mødrehjælpen til 1961 samt i Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen til 1965, var herefter ledende socialrådgiver ved Amtssygehuset i Glostrup til 1980. Mødrehjælpen blev nedlagt ved indførelsen af Bistandsloven i 1976, Hanne Reintoft erfarede gennem sit arbejde at der stadig var behov for mere hjælp til udsatte familier, var med til at gendanne Mødrehjælpen af 1983, fungerede som direktør samt formand for bestyrelsen til 1992. Støttede med råd og vejledning som redaktør af DR's sociale brevkasse Hvad er min ret og hvad er min pligt samt som brevkasseredaktør ved Ugebladet Søndag. Var medlem af Etisk Råd, af Socialistisk Folkepartis hovedbestyrelse, fra 1967 af Venstresocialisternes hovedbestyrelse, sad fra 1966 i Frederiksbergs kommunalbestyrelse og var medlem af Folketinget 1966-71 samt 1973-76. Hanne Reintoft skrev flere fagbøger, historiske romaner samt erindringsbogen Et liv - manges liv. Modtog bl.a. LO's Kulturpris, Cavling-prisen, Modersmål-Selskabets Pris, Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris, Amalienborg-prisen og PH-prisen, blev i 1997 valgt til Æreshåndværker. Var søster til tv-producer Bjørn Erichsen, forfatteren Troels Kløvedal samt direktør Lise Beha Erichsen. |

|