© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hanne Marchen Sebbelov | Dansk væver Født torsdag den 21. februar 1929 i København Død søndag den 29. august 1976 i Eastbourne, East Sussex, England |
Mini-biografi: Var datter af en fabrikant, kom efter skoletiden i lære som væver, modtog undervisning af Paulli Andersen og bestod i 1948: Stoftrykker- og Væver-laugets svendeprøve. Videreuddannede sig på Den danske Væveskole, der senere skiftede navn til Dansk Textil-Institut. Var en tid lærer på Håndarbejdets Fremmes Væveskole i Odense, rejste derefter til Tyskland samt Schweiz for at lære mere om mønstertegning, patrontegning og korthugning, udnyttede side sin kunnen på familiens linnedvarefabrik, A/S Carl Flensburg & Sebbelov i Kastrup. Fortsatte dog som hånd-væver, havde adskillige lærlinge, men problemer med at få væverfaget ligestillet med andre håndværksfag, indførte samt underviste på en lang række teorikurser inden for faget. Hanne Sebbelov var i midt 1960'erne, værkstedsleder hos Paula Trock på "Spindegården" i Askov og virkede som rådgiver samt igangsætter i forskellige virksomheder og fagkredse. Tegnede duge i klassiske geometriske mønstre samt flerfarvede damasklignende duge, hvoraf en del er bevaret på Dansk Folkemuseum og Nationalmuseet. Hanne Sebbelov deltog i flere udstillinger og blev tildelt fem guldmedaljer ved California State Exposition and Fair 1969-72. Sad fra 1963 som medlem af bestyrelsen for Stoftrykker- og Væver-lauget, valgtes til formand i 1965 og bevarede posten til 1973. |
|