© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans-Georg Iversen | Norsk overkirurg Født mandag den 11. januar 1926 i Oslo, Norge (tidl. Christiania/Kristiania) Død lørdag den 4. september 2010 |
Mini-biografi: Var søn af en assurandør, voksede op i Norge og blev i 1944 student i Oslo. Kom ind ved militæret, blev uddannet som befalingsmand, drev illegal virksomhed i Norge under 2. verdenskrig og måtte flygte til Sverige. Hans-Georg Iversen rejste efter krigen til Danmark, læste medicin på Københavns Universitet, tog kandidateksamen i 1952 og videreuddannede sig derefter på forskellige hospitaler. Var i studieårene formand for norske studenter i København. Forsvarede i 1962 sin disputats om binyrebark-hormoners virkning på kræftsvulster for en doktorgrad, virkede som 1. reservelæge ved Bispebjerg Hospitals kirurgiske afdeling D 1963-68, på Københavns Amt sygehus i Gentoftes kirurgiske afdeling R 1968-70. Havde især uddannet sig på kirurgiske afdelinger for urinveje, hjerte, lunger samt knogler, blev specialist i kirurgi i 1964 og i urologi i 1965. Var administrerende overlæge på Københavns Kommunehospital 1970-76 samt chef for Urologisk afdeling på Hvidovre Hospital fra 1976. Iversen underviste i kirurgi på Universitetet, var formand for Dansk Lægetennis, suppleant i Sundhedsstyrelsens Specialistnævn for urologi, medlem af Associasion International d'Urologie og af flere udvalg under Københavns Magistrat samt Direktoratet for Hovedstadens Hospitalsvæsen. Modtog en norsk medalje for sin indsats under besættelsen og en pris fra Danmarks Radio for afhandlingen Kræft og virus. |
|