Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk jazzmusiker, producer, forfatter, komponist og tv-vært

Født torsdag den 25. oktober 1923
Død lørdag den 2. august 2014

Mini-biografi: Ernærede sig en tid som tegner i Holland, arbejdede i Danmark som musiklærer på institutioner for psykotiske børn. Startede karrieren som musiker og komponist i 1950'erne, spillede klaver i Erik Moseholm's Oktet og skrev "Blues for Strings", spillede siden i Arnvid Meyers Orkester. Hans-Henrik Ley lavede flere radioudsendelser for Danmarks Radio og skrev, illustrerede og komponerede bl.a. musikken til "Skorstensfejeren gik en tur", en klassiker inden for dansk børneunderholdning. Blev i 1970'erne studievært på DR-programmet Legestue og optrådte tit med tøjdukken Filuren, der skulle børste tænder og høre "Sovesangen", før den gik i seng. Ley blev programleder i DR, skrev musik til alle 19 film med Cirkeline, til Jungledyret Hugo og Bennys badekar, leverede desuden tegninger og musik til flere kortfilmsproduktioner som Guldlok og de tre bjørne, Fløjte-Per og dragen, til Snevide og Askepot m.m. Ley skrev også musik til filmen Bennys Badekar og til seks afsnit af tegnefilmene Hvordan man opdrager sine forældre, der indgik som en af fire serier i årets DR-julekalender. Skrev seks Susi-bøger samt serien om Skorstensfejerbanden og sammen med hustruen Jette Bak, bogen 100 ideer. Vandt 1994, sammen med Anders Koppel, en Robert for musikken til Jungledyret Hugo og modtog 2013 Danske Populær Autorers æreslegat.