© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans-Jørgen Schanz | Dansk forfatter, filosof og idéhistoriker Født onsdag den 21. januar 1948 i Sønderborg Død fredag den 28. januar 2022 |
Mini-biografi: Var søn af en slagtermester, blev i 1967 student fra Sønderborg Statsskole, var året efter blandt de første studerende, der blev optaget på Johannes Sløks nystartede Institut for Idéhistorie. Hans-Jørgen Schanz blev i 1972 mag.art. og underviste derefter i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Spillede i 1970'erne en vigtig rolle i introduktionen af den marxistiske strømning i Danmark. Skrev i 1973 bogen Rekonstruktionen af Kritikken af den politiske Økonomis omfangslogiske Status og forsvarede i 1981 sin disputats: Træk af Behovsproblematikkens Idéhistorie med særligt henblik på Marx og Engels for en doktorgrad. Udgav siden Forandring og Balance - om Modernitet og Metafysik, Om lidt er Kaffen klar, Er det moderne Menneske blevet voksent? Karl Marx i Tilbageblik efter Murens Fald, Selvfølgeligheder. Aspekter ved Modernitet og Metafysik, Platon, Menneskerettigheder, Europæisk idéhistorie - historie, samfund, eksistens, Modernitet og kapitalisme, Handling og Ondskab - en bog om Hannah Arendt m.m. Schanz var medlem af Det Lærde Selskabs præsidium, af Fagudvalg for Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner under Kirkeministeriet samt af Oxford Round Table ved Harris Manchester College på Oxford Universitet. Fik titel af professor, blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og modtog Holst-Knudsens Videnskabspris. Var gift med Elsebeth Aasted Schanz, museumsinspektør for Den gamle by i Aarhus. |
|