Mini-biografi: Var søn af en kontorchef, kom ind ved søværnet, tog i 1955 afgangseksamen fra Søværnets Officersskole som søløjtnant ll, blev året efter søløjtnant l og 1960 kaptajnløjtnant. Hans Fink-Jensen deltog 1961 i Submarine Commanding Officers Qualifying Course i England, var 1965 i USA og blev 1966 udnævnt til orlogskaptajn. Havde i årene 1957-66 gjort tjeneste i undervandsbåde, var på stabskursus i Norge 1966-67, derefter ved Søværnets Operative Kommando til 1970, ved Forsvarsstaben til 1974, blev styrmand i ØK 1973 og var chef for fiskeriinspektionsskibe 1974-77, kom 1975 i kongedeling som eskorte for H.M. Dronningen i Grønland. Fink-Jensen avancerede 1978 til kommandørkaptajn, var til 1981 chef for undervandsbådseskadren, deltog 1981 i NATO Defense College i Rom, var 1982-84 kommandør og 1984-88 stedfortræder for Den Danske Militære Repræsentant ved NATO. Var 1988-93 chef for Flådestation Frederikshavn samt for Kattegats Marinedistrikt, 1993-96 chef for Marinestation Holmen, valgte derefter at tage sin afsked fra søværnet og blive skibsfører på S/S Skjelskør. Sad som medlem af bestyrelsen for Det Krigsvidenskabelige Selskab, var formand for Søværnets Museumskommission, sekretær for Det Kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab på Sølyst samt formand for Furesø Golfklub. Modtog hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten og udnævntes til Kommandør af Dannebrog. |