| Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, fik efter skoletiden en uddannelse som journalist, arbejdede derefter på Næstved Tidende og siden ved Randers Dagblad. Fik i 1964 ansættelse ved Danmarks Radio og virkede i begyndelsen, på Radioavisen med at læse fiskerinoteringer og vejrudsigter op. Kom siden til tv-sporten, fandt her sin rette hylde og indgik i et team med navne som Gunnar "Nu" Hansen, Niels Christiansen, Palle Holgersen, Finn Kobberø samt Svend Gehrs. Hans Grønfeldt var gennem 35 år: reporter, kommentator og producer i Radio samt TV, deltog på Danmarks Radios hold ved ti olympiske lege, stod for produktionen af badminton, da denne sportsgren for første gang deltog i OL i 1992 og satte sit præg på adskillige Danmarks, Europas og Verdensmesterskaber. Fulgte interesseret breddeidrætten og var manden bag Danmarks Radios udsendelser fra de store folkelige gymnastikstævner. Forlod DR i 2000, arbejdede siden freelance og brugte megen tid på golfbanen, en anden stor interesse. Grønfeldt var i flere år formand for Sportsjournalisternes Golfklub samt hoveddrivkraft bag institutioner som Sportsjournalisternes årlige juniorholdturnering, blev tildelt DGU's sølv-ur for sin betydning for udviklingen i dansk golf. Lod sin stemme høre i tv-serierne Ugeavisen samt Madsen & Co. |