|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Hans Jørgen Bonnichsen  | Dansk politibetjent, forfatter og chefkriminalinspektør Født mandag den 24. maj 1943 i Haderslev Død tirsdag den 16. december 2025 i Hillerød |
| Mini-biografi: Var søn af en disponent, tog en bacheloruddannelse i litteraturvidenskab og kunsthistorie, gik på Politiskolen og gennemførte et politilederkursus ved FBI i USA. Hans Jørgen Bonnichsen var ansat på Rigspolitiets Rejsehold og blev holdets souschef, var chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste. Sendtes i 1997 af Udenrigsministeriet til Sydafrika, skulle medvirke ved oprettelse af en uafhængig klagemyndighed til beskyttelse mod tortur, var 1999 blandt de politifolk, der afhørte den spionanklagede kommunist Morten Jung-Olsen. Bonnichsen var imod at politiet opnåede flere magtredskaber og advarede mod en terrorlovgivning, som undergravede tilliden til politiet. Var ved kommunalvalget 2005 kandidat for Venstre i Hillerød Kommune, fik 65 personlige stemmer, men forlod Venstre på grund af dets integrationspolitik. Bonnichsen optrådte efter pensioneringen som foredragsholder og terrorekspert, udgav i 2006 selvbiografien Hånden - En PET- og politikrønike. Blev 2009 kåret som "Årets Idealist" af Politikens læsere, modtog samme år Livia Fondens pris for alternativ konfliktløsning, Frode Jakobsen-prisen af JuniBevægelsen og Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet fra komikeren Omar Marzouk, for nogle debatmøder om trusler mod borgernes retssikkerhed samt initiativet til konkurrencen Ungdommens grundlovstale, videregav stafetten til forfatteren Carsten Jensen, modtog i 2014 DIGNITY-prisen for sin kamp mod terror. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |

|