Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2025

Dansk overlæge

Født tirsdag den 23. oktober 1934 i København
Død tirsdag den 30. juli 2024 i Charlottenlund

Mini-biografi: Var søn af en malermester, blev 1953 student fra Metropolitanskolen, tog 1962 medicinsk eksamen på Københavns Universitet, forsvarede 1972 disputatsen Hæmolyse ved eksperimentel feber. Erythrocytkinetik og hæmolysemekanisme for en doktorgrad, blev 1974 speciallæge i intern medicin og 1983 i hæmatologi. Hans Karle virkede som overlæge ved medicinske hæmatologiske afdelinger på Hvidovre, Gentofte samt Herlev hospital. Underviste i intern medicin på Københavns Universitet, var censor ved lægeuddannelsen og kursusleder for speciallægeuddannelsen i intern medicin. Sad bl.a. som medlem af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetsråd, Speciallægekommissionen, Dansk Hæmatologisk Selskabs bestyrelse, af Det faglige landsudvalg for de sundhedsvidenskabelige uddannelser, var formand for Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende hæmofilibehandling i Danmark, for Sundhedsstyrelsens specialistnævn, præsident i bestyrelsen for Det Medicinske Selskab i København, kursusleder for Sundhedsstyrelsens postgraduate kursus i hæmatologi, medlem af bedømmelsesudvalget ved Svenska Högskoleverket og præsident for executive council for World Federation for Medical Education. Skrev flere artikler samt lærebøger om intern medicinske og hæmatologiske emner. Blev æresdoktor ved Moskva Medicinske Akademi samt Fellow of the Royal College of Physicians, London. Modtog prokurator P.L. Andersens Mindelegat, Tode medaljen, et par udenlandske ordner samt Hans Karle-prisen, stiftet af bogforlaget Munksgaard og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Var gift med overlæge Agnete Karle.