Mini-biografi: Var søn af en post- og telegrafassistent, fik efter endt skoletid en bankuddannelse og opnåede at blive direktør i et par virksomheder. Havde siden sit virke som lærer på HHX i Helsingør og underviste i flere år på merkonomstudiet på aftenskolen i Helsingør samt handelsgymnasiet Niels Brock i København. Hans Kilian flyttede i 1987 til Hornbæk forelskede sig i byen og omgivelserne, havde fra ganske ung haft maleriet som hobby og begyndte at male klitlandskabet, havne- samt bådmiljøet, landskabet ud mod Nakkehoved fyr med motiver af himmel og hav, brugte flere timer på at fange Hornbæks helt unikke lys. Viste sin værker første gang i 1962 og udstillede siden på bl.a. Aa i Aarhus, Banks Galleri, Teatergalleriet samt Galleri Byens Billede i København, var repræsenteret på Fredensborg-Humlebæk Kunstforening, Art & Frame i Hørsholm, på Museum for Kleinkunst i Holstebro samt ved forskellige firmakunstforeninger. Blev kendt som "den blå maler", involverede sig i byens foreningsliv med særligt fokus på kunsten og med til at etablere foreningen Hornbækkunstnerne samt den årligt tilbagevendende begivenhed: Kunst på Molen, var desuden formand for støtteforeningen for Hornbæk Kunstmuseum. |