Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk medicinalfabrikant

Født mandag den 20. juli 1885 i København
Død tirsdag den 27. april 1943 i København

Mini-biografi: Var handelsuddannet og grundlagde i 1915 H. Lundbeck & Co. med salg af forskellige apparater og forbrugsartikler. Ansatte Eduard Goldschmidt i 1924, der var uddannet i kemi- og lægemiddelbranchen, hvormed firmaet fik tilført agentur for nogle lægemidler. I 1937 kom farmaceuten Oluf Hübner ind i firmaet. Hans energi og engagement førte til oprettelsen af en organisk-kemisk produktion, der var baseret på firmaets egen forskning. Da Lundbeck døde i 1943, overtog enken Grete Lundbeck ledelsen sammen med Hübner. Samme år blev den unge kemi-ingeniør Poul V. Petersen ansat, der var specielt interesseret i den psyko-farmakologiske forskning, som nu blev firmaets speciale. To år senere kom den handelsuddannede Oluf Thrane ind i billedet, som var manden, der fik skabt firmaets internationale salgsapparat med fabrikker, datterselskaber, agenturer og samarbejdspartnere i 54 lande med mere end 5300 medarbejdere. Blandt produkterne fra Lundbeck A/S er brusetabletten Treo, det smertestillende præparat Ketogan og de to lægemidler til behandling af depressioner Cipralex og Cipramil. Sidstnævnte havde som udgangspunkt et fransk præparat, der var virksomt overfor skizofreni, men havde kedelige bivirkninger. Ved tilførsel af et kulstof-atom i stedet for et kvælstof-atom forsvandt bivirkningerne og det førte til en medicinsk revolution i behandlingen af skizofreni-patienter.