Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker og bomuldsvæver

Født fredag den 10. marts 1815 i Køng, Vordingborg
Død tirsdag den 5. november 1867 i Mern, Vordingborg

Mini-biografi: Var søn af en fæstehusmand, kom efter sin konfirmation i lære som bomuldsvæver, var udlært 1833 og tog som svend arbejde rundt om i landet, var bl.a. i København og blev 1836 arresteret i forbindelse med en hælerisag men løsladt. Flyttede sammen med sin hustru ind i en indsidderlejlighed hos svigerforældrene og overtog siden dette fæstested. Hans Hansen var interesseret i politik, sluttede sig til kredsen af sognefolkene omkring Peter Rørdams oplysningsarbejde og meldte sig 1846 ind i det nystiftede Bondevennernes Selskab, blev 1848 opstillet til valg til den grundlovgivende rigsforsamling. De nationalliberale protesterede og mente arrestationen 1836 og et par andre uregelmæssigheder gjorde at Hansen burde trække sig, men vælgerne gav ham 550 stemmer mod 330 til modkandidaten. Balladen fortsatte dog i Folketinget og pressen, Hansen fik ingen opbakning fra sit partis ledelse og blev rådet af formanden Balthazar Christensen til at nedlægge sit mandat, i stedet valgtes N.F.S. Grundtvig i Præstøkredsen. Hansen var dog forsat aktiv som politisk leder for flere sogne, sad som formand for kredsens valgforening, havde tillidsposter i bøndernes forsikringsforeninger, valgtes ind i sogneforstanderskabet og havde så meget indflydelse, at Grundtvig i 1854 opgav at stille op til valg i kredsen.