Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler, tegner og grafiker

Født søndag den 15. maj 1853 i København
Død onsdag den 14. marts 1923 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en vinhandler, blev 1872 student, optaget på Kunstakademiet i København, modtog undervisning til 1876, studerede derefter 2 år i Paris. Havde i studietiden været assistent som raderer hos Carl Bloch, genoptog siden teknikken, anskaffede egen presse og brugte motiver som portræt af sin far, naturskildringer og pågående tyskpræget nyromantik som store effektfulde blade. Modtog år 1900 sølvmedalje i Paris, 1903 Årsmedaljen og 1910 Eckersbergs Medalje for sine raderinger. Hans Nikolaj Hansen malede 1880 Pigen på kirkegården efter motiv fra St. St. Blichers noveller, 1881 Kvinder på heden, 1886, efter et længere ophold i Rom, et glimrende portræt af sin hustru, året efter billedet Syge ved St. Helenæ Grav. Mest kendt af kunstnerens mange malerier er nok genforeningsmaleriet fra 1921: Christian X rider over Grænsen, som hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Hansen illustrerede desuden Johan Herman Wessels Gaffelen, Ludvig Holbergs Peder Paars, Adam Oehlenschlägers Aladdin og St. Hans Aftenspil, Wilhelm Dinesens Boganis' Jagtbreve, Alexandre Dumas' Greven af Monte Christo og Shakespeares En Skærsommernatsdrøm. Modtog Det anckerske Legat, Raben-Levetzaus fond Mention Honorable og blev 1916 Ridder af Dannebrog. Var medlem af Akademiets Plenarforsamling, af Akademirådet, foreningen Bogstaveligheden og formand for Grafisk Kunstnersamfund. Far til Bernt Hjejle.